Vicki Demant Andersen

”Jeg giver gerne Vedsted Gulvservice den højeste score!”

”I vores hus skulle vi have nye gulve i hele stueetagen. Det drejede sig om ca. 100 kvadratmeter, og det var ikke nogen helt lille opgave: Det gamle gulv skulle væk, vi skulle have nye vandrør – og så skulle vi have lagt et sildebensparket i eg.

Vedsted Gulvservice klarede det hele. Vi har prøvet mange ombygninger i huset og er vant til at skulle tåle lidt af hvert fra håndværkernes side, men her var der bare styr på det hele: Tidsplan holdt spot on. Når vi kom hjem, var der støvsuget hele vejen op til 1. sal. Hver gang vi havde spørgsmål, så fik vi svar med det samme på sms. Ja – i det hele taget har både service og kvalitet bare været fantastisk.

Vi har i dag et smukt olieret sildebensparketgulv, som helt ned i detaljen er perfekt. Om jeg vil anbefale andre at bruge Vedsted Gulvservice? Ja helt klart. Jeg giver gerne Vedsted Gulvservice den højeste score – og det gør jeg ellers aldrig.”

Vicki Demant Andersen
– Privatkunde med flotte nye gulve